Om Wing Tsun

Wing Tsun er både en kampkunst og et selvforsvarssystem, hvor udøveren tager initiativ, så snart modstanderen viser tegn på at ville angribe. Initiativet beror på en sensitivitet og en reaktionsevne, som udøveren har udviklet gennem træning.

Wing Tsun går ud fra, at der under kamp ikke er nogen regler, og at man udsætter sig selv for unødig fare ved at vise hensyn til modstanderen eller anvende komplicerede og uøkonomiske teknikker.

Der ses i Wing Tsun flere typer angreb, som ikke er tilladt i mere traditionelle kampsportsgrene. Wing Tsun beskrives derfor ofte som et aggressivt, direkte og uhyre effektivt selvforsvarssystem, der opererer efter tommelfingerreglen “det bedste forsvar er et angreb”.

I praksis benytter Wing Tsun-udøvere sig primært af spark, slag, knæ, albuer, nedtagninger og gulvkampsteknikker. Den enkelte teknik afgøres af angriberens intention. Alle teknikker i Wing Tsun er velgennemtænkte og skrællet for enhver overflødig bevægelse, så en kampsituation kan afgøres på få sekunder.

Wing Tsun kan læres af alle uanset køn, alder og erfaring, og det kræver hverken kondi, smidighed eller råstyrke.

 

Loading...